Gravens kro.                                                                                          Til forsiden

Da Gravens ved anlæggelsen af Kolding - Egtved banen i 1898 var blevet stationsby, skulle der naturligvis, som i enhver rigtig stationsby, være et "Jernbanehotel." I 1902 opførte Jens Ravn Sørensen afholdshotellet - "Landbohjemmet." tæt ved stationsbygningen. Han søgte og fik afholdsbevilling og drev restauration og bageri indtil 1914, da han sælger til Peter Andreas Rasmussen, som fortsætter med konditori og gæstgiveri. Jes Søberg overtager i 1919, og i 1929 kommer Niels C. Nielsen til som bager og restauratør, han forpagtede det ud i 1946, men ejede det til 1952. Indtil 1971 var der bageri og restauration. I 1971 solgtes "Landbohjemmet" til en virksomhed som drev stolefabrikation i bygningerne. Efter en årrække med fabrikation sælges stedet igen til resturationsdrift og blev et populært sted for selskaber og mad ud af huset.
Gravens kro er nu solgt til anden anvendelse.

Læser man i de gamle annaler, er der på "Landbohjemmet" afholdt mange generalforsamlinger og vigtige møder.