Øster Starup tidene
Med nyheder og informationer fra 1700 tallet

herredsretten
Herredsretten
Herredsfoged, stokkemænd og tilhørere
Mistanke om skovtyveri

Fredag den 16. februar 1703:
Skovrider Berendt Runge gav til kende, at skovløberen Poul Peder af Starup i Nygårds skov har optaget og anholdt Mikkel Andersen af Bølling samt hans karl med økser, heste og vogn og ladet køretøjet vurdere. Og hos Mads Iversen i Ågård er der fundet nyhugne risege.

Auktion
Der lyses til auktion i Starup over afdøde ridtmester Rodes stervbo.
16 oktober 1725: Læst plakat fra byfoged Peter Høeg om adskilligt samt en plakat om auktion på sl. ridtmester Johan Rodes bohave i Starup.
Løbet af plads

Koldinghus birketing 11. maj 1723 Dom:
Ole Jensen af Starup ctr. Karen Sørensdatter (og hendes far Søren Rasmussen) af Vork, som har forladt sin tjeneste. Hun har ulovligt og uden forudgående opsigelse eller ringeste bevis på, at der er sket hende nogen uskel, unddraget sig sin tjeneste hos Oluf Jensen og begivet sig til sin fader, der har taget hende i beskærmelse (han har hævdet, at hun var blevet lovet skolegang; men det skulle først have været senere). Iflg. lovens 3-19-11 skal hun til kongen og sagsøgeren betale halvt så meget, som var aftalt for et års tjeneste, og hendes fader skal bøde dobbelt, fordi han har modtaget hende og villet forsvare hendes forseelse, plus 8 rdl. for anden skade og sagsomkostninger


Efterlysning:  Søren Kyed i Starup efterlyste en plag. 19. november 1726.



Mord

Skarpretter

Skarpretteren arbejder







Hjul og stejle

Hjul og Stejle
Mord
4. marts 1727:
Regimentskriveren ctr. arresterede Ole Ebbesen af Håstrup. - Dom ved birkedommeren og meddomsmændene: Mogens Rasmussen og Jens Andersen af Viuf, Hans Simonsen af Lilballe, Mads Bek af Eltang, Jacob Pedersen Haar og Søren Kyed af Starup, Hans Hansen Bul i Eltang og Jens Simonsen af Dons: Det er bevist, at Oluf Ebbesen Bels har levet i et uforligeligt ægteskab med sin gamle hustru Else Poulsdatter. Denne er set rørig og frisk om aftenen den 23/1, som hun om morgenen den 24/1 fandtes død i sin seng. Man har hørt skrig fra hende om natten, sidste gang var det, ligesom hun ikke kunne skrige igennem. Ved synsforretningen er der bl.a. fundet tegn på, at hun kunne være kvalt med en strikke. Oluf Ebbesen var straks blevet arresteret for gerningen, men kom i     begyndelsen med forskellige ustadige forklaringer, indtil han den 5/2 på Koldinghus forklarede, at han havde kvalt sin hustru med en gammel, skiden klud, som hun havde om halsen. Da hun var død, havde han lagt hende på sengen med tøjet på og tørret blodet af hendes ansigt, inden han gik ud. - Thi bør Oluf Ebbesen Bels andre til afsky og eksempel som en grov morder at straffes efter forordningen af 16/10-1697: Først knibes han af skarpretteren uden for huset, hvor gerningen er gjort, med gloende tænger, siden 3 gange mellem gerningsstedet og retterstedet, og allersidst een gang på retterstedet. Dernæst afhugges først hans højre hånd og siden hans hoved, begge dele med en økse. Derefter lægges kroppen af natmandens folk på en stejle, og hovedet fæstes tillige med hånden på en stage oven over legemet. Skarpretteren skal have sin betaling efter taksten. - (Karen Nielsdatter, der er i tjeneste hos Oluf Ebbesen, havde hørt skrig om natten og igen om morgenen. Oluf Ebbesen var kommet ud, havde tændt sin pibe og bedt hendes datter om senere at spænde hestene for vognen og komme ud i skoven, hun kunne få Else til at hjælpe. Da datteren så var gået ind til Else, fandt hun hende liggende på sengen. Mor og datter gik ud til Oluf Ebbesen i skoven med den besked, at hun var enten dånet eller død. "Da er jeg meget vanheldig eller ulykkelig. Jeg har mistet mit sosvin og min hest, og nu min kone!", havde han sagt. Han havde bedt Karen om at hente nogle koner for at lægge hende på strå, men det havde hun nægtet. Hun mente, at Else var ca. 80 år gammel). Søren Kyed fra Ø. Starup var meddommer.

                                              Voldtægt

4/12 1717. Amtsforvalteren (ved fuldmægtig Christen Roed) ctr. Peder Mikkelsen i Ågård for voldtægt mod Christen Lauridsens datter Maren Christensdatter ibidem. - Maren Christensdatter har selv aflagt forklaring i retten: Den 29/7(?) kørte hun hen efter klyne i Bølling mose, og undervejs blev hun indhentet af Peder Mikkelsen, og så fulgtes de ad i hver sin vogn til mosen. "Lille Maren", sagde han, "vil du nu læsse med mig, så vil jeg læsse med dig igen". "Nej", svarede hun, "jeg vil læsse for mig selv, jeg vil intet have med eder at bestille". Så læssede de i hver sin side af mosen. Peder vinkede nogle gange til hende med sin hat og råbte, "Lille Maren, kom hid over til mig"; men hun svarede, "Det gør ingen gode, Peder, at I vinker ad mig, jeg kommer ikke til eder". Da han var færdig med at læsse, kom han over til hende, så lidt på hende og spurgte, om de skulleHøstvogn følges ad hjemad. Men det ville hun ikke. Så kørte Peder bort, og hun gik op på en bakke for at se, hvor han blev af, men så ham ikke mere, hvorefter hun hentede sin vogn for at køre hjem. På Nyborg mark holdt Peder på vejen under en bakke. "Peder, holder I her! jeg mente, I for lang tid siden havde været hjemme". "Nej, jeg bier efter eder, lille Maren, og vil have eder med". I det samme kom han hen og rev hende ned af sædet. Hun råbte, at hun ville klage til sine forældre, og så skulle han få en ulykke. Men han sagde: "Lille Maren, jeg har spurgt, du skal giftes; derfor har jeg lovet idag, du engang skal bie". Så strakte han hende ud på jorden, strakte hendes arme ud, tog hendes klæder op og drev ubluelig omgængelse med hende til voldtægt, og ihvorvel kun både råbte og gjorde med hænder og ben det værgemål, hun kunne, så hjalp det ikke, da han var hende for mægtig. Han stødte hende også for hendes bryst, så hun spyttede blod i 14 dage. Derpå satte han sig på sin vogn, kørte hjem og så med latter tilbage efter hende. Hun kørte også hjem, hvor hun straks beklagede sig til sin moder, der sagde, at hun skulle tie stille, til hendes fader kom hjem, og hun måtte ikke åbenbare det for noget menneske. Så bød hun datteren at hente endnu et læs tørv, og da hun var kommet hjem med det læs, spændte hun hesten fra og red efter sin mors befaling op til sin fader på Starup mark, hvor han gik og slog græs. "Hvor har du været så længe", spurgte han. Hun sagde, at der var væltet et læs hø på vejen, og det kunne kun ikke komme forbi, før det var oplæsset. Så befalede faderen hende at tage en rive og halme det græs, der var slået. Hun bad ham for Guds skyld forskåne hende, da hun var så elendig, at hun intet kunne bestille. Men hun ville ikke fortælle sin far, hvad der skadede hende, ikke før hun kom hjem. Så halmede hun græs, men måtte en gang imellem lægge sig ned. Først ved solnedgang red hun hjem. Voldtægten var sket om formiddagen mellem kl. 9 og 10, og hendes underskørt var blevet revet i stykker derved. - Den 30/7 om aftenen blev Maren synet af nogle kvinder, der fandt hende liggende på en seng. Der var blå prikker på armene og en blå plet på højre knæ. Hun spyttede også blod. De blå pletter blev ikke tvættede eller nøjere undersøgt. - Herimod har Peder Mikkelsen ført en del vidner, der skal kaste lys over hendes færden den pågældende dag og også forklare hendes blå pletter: Kirsten Pedersdatter af Ågård vidner, at den 30/7 lidt før middag kørte hun med sin tjenestepige i marken for at hente et læs hø, og undervejs mødte de Maren Christensdatter med et læs klynetørv. Hun gik ved vognen. Vidnets pige sagde til hende, "Maren, du har læsset din klyne temmelig højt fortil, mere end bagtil". "Er det mig godt nok", svarede hun, "så er det dig og godt nok. Min fader vil således havde det". Andet sagde de ikke, og Maren gav ingen last eller kæremål på Peder Mikkelsen. Da Maren var kommet hjem med tørvene, kom hun straks igen med en kedel i hånden på vej til Nygård for at malke. "Maren lille", sagde vidnet, "kommer du nu så snart igen!". - "Jeg skal være alle vegne". - "Din kedel er så blank som guld". "Ja, såmænd, stakkel lille; skal min kedel ikke være blank, jeg skal nu snart giftes". - Karen Nielsdatter af Ågård havde set Maren flere gange den pågældende dag, bla. andet da hun (Karen) om eftermiddagen agede hø ved Nygård, og læsset var gledet af på vejen. Da kom Maren med et andet læs tørv og kunne ikke komme forbi, før høet var læsset igen. Vidnet havde ikke hørt hende beklage sig; men hun var glad, lo og skæmtede med nogle af Nygårds karle. (Her fik Marens fader lejlighed til at forklare, at dette var et 3. læs hø, som Maren hentede den dag). - Andre vidner har set, at Maren 2 dage før den 30/7 var faldet af sin vogn, da hun kørte tørv. Hun var faldet ned mellem hestene foran ved hjulene. Hun var kommet op ved egen hjælp og var fortsat hjemad. - I retten har også været en attest fra præsten, der havde været kaldt til hjemmealtergang hos Maren. - I sit forsvar for Peder Mikkelsen hæfter hans forsvarer Peter Høeg sig ved Marens adfærd den pågældende dag: Hun har ikke givet noget klagemål over Peder Mikkelsen, men gladelig med lattermilde (latterlige) gebærder har kørt, redet, løbet og malket, har holdt sig frisk og frejdig, ja, hendes malkekedel så blankskuret, så den skinnede som guld, ja, endog haft disse latterlig søde ord, "Jeg må vel nu holde min kedel blank, jeg skal nu snart giftes". Hun har ikke gjort sit kæremål efter lovens pag. 943, art. 19 (6-13-19) og bør derfor lide efter lovens pag. 937,6 (6-13-6: idømmes 3-marksbøden som løgner) samt udstå kirkens disciplin for sin formastelse med præstens betjening. - Idag opkræver herredsfogeden følgende meddomsmænd: Jens Olesen Risøe på Nygård, Hans Poulsen Felding af Store Anst, Anders Joensen, Peder Mikkelsen og Las Christensen af Egtved, Christen Christensen, Jens Pedersen og Christen Poulsen af Bøgvad. - Dommen henholder sig til vidnesbyrdene om, at Maren Christensdatter ikke har klagettil nogen den dag, voldtægten skulle have fundet sted, skønt hun havde rig lejlighed til det, Skrifteog konstaterer, at både hendes blå pletter og iturivelsen af hendes skørt kunne skyldes faldet fra vognen 2 dage før den påståede voldtægt. Og af hendes sognepræsts attest af 14/10 ses, at hun ikke straks har klaget til ham over voldtægt, og da hun gør det den 13/8, er der en difference på 6 dage i forhold til, hvad hun har sagt i retten. Peder Mikkelsen har tilbudt af aflægge ed på, at han ikke har voldtaget hende, men vil ikke nægte, at han har haft legemlig omgængelse med hende. Så ses det, at dette lejermål ikke kan have navn af voldtægt, men sådan omgængelse at måtte være sket med begges vilje og samtykke. Altså efter dessen beskaffenhed skal Peder Mikkelsen og Maren Christensdatter begge for deres letfærdige sammenhold og forargelig liv og levneds fremdragelse udstå kirkens disciplin og afbede menigheden deres forseelse. Desuden skal de betale mulkt til deling mellem Starup sogns fattige nødtrængende inden 15 dage, 2 rdl. hver. Processens omkostninger ophæves på begge sider. - Jep Nielsen Bredenberg begærede pva. Maren Christensdatter dommen beskrevet. Mikkel Pedersen sagde på sin søns vegne, at han ikke idag kunne begære genpartdom, før end han derom havde talt med sønnens beskikkede fuldmægtig.
( Peder Mikkelsen stod offentlig skrifte i Øster Starup kirke 1718)

                                 Tyveri

16. april 1727: Regimentskriveren ctr. arresterede Hans Seiler, som forhen har boet i Starup sogn og by, men har pas og afsked dateret Esrumkloster 17/3-24. - Dom ved birkedommeren og meddomsmænd: Lars Madsen og Jens Hansen, begge af Håstrup, Anders Christensen i Smidstrup, Jørgen Haar i Vester Nebel, Jørgen Rasmussen i Viuf, Christen Rasmussen i Almind, Jep Hansen og Gregers Jensen, begge af Bramdrup: Hans Seiler har sammen med Christian Nobe (som flygtede, inden stævningen var forkyndt for hans hustru) stjålet og hjembra8/5 1731: Peder Pedersens enke af Starup ctr. Christen Joensen af Mejsling. Idag stod Christen Mortensen af Mejsling frem og tilstod, at det var ham, der med hjælp fra Niels Lauridsen Svensk ibidem havde omhugget en gammel eg i Starup skov og kørt den til Mejsling, hvor de havde lagt den på Christen Joensen savlade, mens han ikke var hjemme. Regimentskriverens fuldmægtig, Jens Damgaard, der har repræsenteret enken, meddeler, at amtmanden og jægermester Bachman og krigsråd Folsach har bestemt, at Christen Mortensens forseelse skal afhandles ved skovsessionen, hvorfor han må overlade sagens eventuelle videre førelse til enkens søn Anders Pedersen eller hendes svoger (svigersøn) Jens Iversen. Denne udtrykker sin forundring over, at regimentskriveren, der skulle være bondens forsvar, vil frafalde en så retmæssig sag uden grund i lov eller forordninger, og reserverer sin svigermors ret deroverfor. Sagen opsættes til 5/6, men er ikke set igen.gt til Seilers hus en okse, som de tog ved Gravens natten mellem 12. og 13. marts. Dagen efter slagtede de den og delte med deres hustruers hjælp kødet imellem sig. Huden og tællet solgte de i Vejle for 8 mk., hvorfor de købte salt, som de saltede kødet med. Da de hørte, at oksen skulle eftersøges, gravede de baljerne med kødet ned. Da den hollandske købmand Johan Themsen Vogel lod oksen efterlyse, foretog Jens Simonsen en ransagning og fandt de to baljer i Seilers og Nobes fårestier. Anklageren har krævet Seiler straffet efter forordningen af 4/3-1690, men forsvareren har påstået, at straf efter lovens 6-17-32 vil være tilstrækkelig soning, og han har med Seilers pas bevist, at han har tjent kongen som kyrasser i 28 år og ikke nyder nogen pension. - Thi som den ene ej mere end den anden i dette arbejde er at undskylde, men været lige delagtige i den stjålne og slagtede okse, altså bør Christian Nobe at pågribes, hvor han opsøges, og han derefter såvel som hans medinteressent Hans Seiler for det begangne tyveri, hver for sig efter lovens 6-17-36 at stryges til kagen med 6 ris, 3 slag af hvert ris, og dernæst med tyvsmærke at brændes på deres pander. Og de fritages således denne gang fra at blive dømt til galgen efter forordningen af 4/3-1690, såsom det ikke er bevist, at de tidligere har begået tyveri. På hovedlods forbrydelse samt igælds og tvigælds betaling efter 6-17-39 er ufornødent at dømme, eftersom disse to aftakkede ryttere intet ejer.
______________________________________________________

Efterlysning Januar 1737: Christen Pedersen af Starup fremlyste en hoppe 3. gang
_____________________________________________________

Annonce

1730. Tilbud om lån i børnepenge:

Hans Iversen af Fredsted opbød børnepenge for sin myndling Maren Hansdatter af Starup 3. gang. (Ingen ville låne dem.)

                         Skovtyveri

8/5 1731: Peder Pedersens enke af Starup ctr. Christen Joensen af Mejsling. Idag stod Christen Mortensen af Mejsling frem og tilstod, at det var ham, der med hjælp fra Niels Lauridsen Svensk ibidem havde omhugget en gammel eg i Starup skov og kørt den til Mejsling, hvor de havde lagt den på Christen Joensen savlade, mens han ikke var hjemme. Regimentskriverens fuldmægtig, Jens Damgaard, der har repræsenteret enken, meddeler, at amtmanden og jægermester Bachman og krigsråd Folsach har bestemt, at Christen Mortensens forseelse skal afhandles ved skovsessionen, hvorfor han må overlade sagens eventuelle videre førelse til enkens søn Anders Pedersen eller hendes svoger (svigersøn) Jens Iversen. Denne udtrykker sin forundring over, at regimentskriveren, der skulle være bondens forsvar, vil frafalde en så retmæssig sag uden grund i lov eller forordninger, og reserverer sin svigermors ret deroverfor. Sagen opsættes til 5/6, men er ikke set igen.

Præsten i Øster Starup mangler penge

Læst kontrakt af 8/11-1729, hvori Christian Kjærulf, sognepræst for Starup og Vester Nebel sogne, bortforpagter sin korntiende for 1730-32 til Christen Simonsen i Donslund mølle for 309 rdl.

         Sognedegnen på gale veje
16. juni 1733: Jesper Drejer, sognedegn for Starup og Nebel menigheder, ctr. Maren Knudsdatter, Jens Nielsen, Knud Nielsen og Maren Nielsdatter af Ågård. Udsat til 30/6, men ikke set igen. - Jesper Drejer var om aftenen den 24/4 kommet til en gård i Ågård og havde bedt om at måtte blive der om natten samt bedt om, at døren måtte blive låst, så ingen kom ind. Der skal i tusmørket, da de alle var i seng, have udspundet sig en samtale om, hvem Jesper Drejer har lovet ægteskab og hvem ikke; men ingen har rigtig hørt noget. På et tidspunkt er der opstået alarm med Drejer, og en af mændene har taget degnens kårde fra ham og lagt den på sin søsters seng.

Dom i fadderskabssag

Kagstrygning

16/6 1744. Hans Pedersen Snedker af Fredsted ctr. Else Jensdatter i Starup sogn i faderskabssag. Else Jensdatter har stået åbenbart skrifte og udlagt Hans Pedersen. Hun har forhen fået 2 uægte børn, hvorfor hun er straffet. Der henvises til tingsvidne af 5/11-1743. Else Jensdatter har forklaret, på hvad tid og sted Hans Pedersen Snedker har haft legemlig omgang med hende, men Hans Pedersen har tilbudt sin benægtelsesed. Sagen har været udsat, indtil hun efter barsel kunne stå åbenbart skrifte, eller Hans Pedersen kunne bevise, at hun var berygtet for nogen anden mand. Ifølge lovens 6-13-5 aflægger han sin ed. - Sagen fortsætter 21/7
Dom 21/7 1744. Dom: Hans Pedersen Snedker af Fredsted ctr. Else Jensdatter i Starup sogn i faderskabssag. - Med tingsvidne af 5/11 bevises, at Else Jensdatter har beskyldt Hans Pedersen Snedker for det barn, hun dengang var svanger med, og at Hans Pedersen Snedker tilbød benægtelsesed. Sagen blev udsat, indtil Else Jensdatter havde født og gjort sin bekendelse om faderskabet, og hvis hun fastholdt sin påstand, kunne Hans Pedersen aflægge sin benægtelsesed, såfremt der ikke var andre beviser. Efter at det med præstens attest så blev bevist, at hun havde udstået offentligt skrifte for sin løsagtighed og udlagt Hans Pedersen, har denne værget sig ved sin ed og påstået straf over hende for hendes falske påstand. - Det er bevist, at Else Jensdatter har avlet 3 uægte børn i løsagtighed og udlagt Hans Pedersen for det sidste. Hun, der har levet et så syndigt og løsagtigt levned og 3 gange i hor har avlet uægte børn, bør efter lovens 6-13-9 andre ligesindede mennesker til afsky og eksempel stryges til kagen samt betale Hans Pedersens sagsomkostninger. Hun er ikke stævnet for sine lejermålsbøder, så disse beror til anmeldelse og påkendelse i ryttersessionen. - Før end denne dom eksekveres, skal Hans Pedersen lovligt lade den forkynde for Else Jensdatter og dernæst indgive domsakten til øvrigheden til påtegning enten til appel eller eksekution. - Underskrevet af: Hans Pank, Mads Olesen, Johan Jørgensen, Peder Sørensen, (unge) Christen Hansen (af Seest), Jep JHS Hansen, Jes Lauridsen, Peder PJS Jensen Halkjær, Ole OSS Sørensen (af Hjarup).

"Krig" om stolestaderne i Øster Starup kirke

Stolestade16/3 1733. Birkeskriver Mads Paabye på Nygård får tingsvidne ang. stolestader i Starup kirke. - Hans Hansen af Nyborg vidner: Indtil 1708 havde Nygård de to første stole nærmest prædikestolen til fruentimmerne. Gårdens husmænd søgte stolestade hist og her, hvor der var plads i kirken, og hvor præsten anviste dem plads. Det var general Leegart, der dengang beboede gården. Nu har Paabye de 6 parter af gården, mens de 5 parter beboes af 13 beboere. Der skete en fordeling af kirkens stole i 1712 eller 1713 af kirkens daværende forsvar. I 1718 eller 1719 blev Nygårds to mandsstole ændret til 3 stole. Nu har gården 3 mandsstole og 3 kvindestole; der kan sidde 5 personer i hver. Panks formand (Christen Møller?) havde 12 tdr. hartkorn, og Peder Poulsen havde 4 tdr. hartkorn; sidstnævnte havde den mellemste stol. Nygårds kvindestole er de snævreste i kirken, så snævre, at en frugtsommelig kvinde knapt kan trænge sig ind. Nogle af Nygårds lodsejere havde indtil for 3 år siden desuden haft den 5. stol fra mandsstolen af; da blev den tillagt 3 andre uvedkommende fruentimmere. Der er ingen i hele sognet, der har så stor mangel på stolestader som birkeskriveren og familie, og der er beboere, som ikke holder tjenestefolk, der har lige så mange sæder og stader i kirken som birkeskriveren, der dog har en af de største gårde i sognet og holder 6-7 tjenestefolk. - Da general Leegart i 1718 el. 1719 rejste fra Nygård, gav han til kirken en fruentimmerstol, som han havde ladet opbygge, men som han ved sin afrejse ville nedbryde. Den blev sat på pulpituret, og Nygårds beboere gav 20 rdl. til pulpiturets opbygning, og de fik løfte om stolestader. - Den lukkede stol på pulpituret blev lavet af den stol, som generalen havde givet. - Efter at birkeskriveren havde fået de ønskede svar, blev vidnet også udspurgt af byfoged Christian Grundahl, der repræsenterede præsten Johan Soltau: Stolene på pulpituret var blevet fordelt i overværelse af provsten, præsten og kirkeværgerne. Der er ingen, der har taget stolestader fra birkeskriveren, blot har han for få af dem. Foruden de tre mands- og tre kvindestole er der nederst i kirken 3 mands- og 4 kvindestole til Nyborgs beboere, og birkeskriveren har også stader på pulpituret, men her er staderne ikke inddelt. Derimod har han nede i kirken sammen med Peder Poulsen en mands- og en kvindestol; heraf svarer Peder Poulsens andel til 4 tdr. hartkorn, hvorimod birkeskriveren har 8 tdr. hartkorn. Møllerenken har også part her med 4 tdr. hartkorn, så birkeskriveren har halvdelen af staderne, ialt 5 af de 10 stader. Det var sognepræst Christian Kjærulff, der fik generalen til at skænke sin lukkede kvindestol til kirken, da han havde nedtaget den og ville have ført den bort. Generalen var også med til at forære det nye pulpitur, idet en del af sognemændene skød resten til. Vidnet ved ikke, hvem der fik tildelt den lukkede stol på pulpituret, men den er aldrig blevet brugt af andre end præstens familie. Og den kunne måske godt have været præstens anpart, fordi det var ham, der havde skaffet den. Ingen i sognet har nogensinde påanket præstens brug af den stol. - Et andet vidne kan huske, at sognets beboere var blevet kaldt til kirken for at drøfte opbygning af pulpituret, og da havde de vedtaget at give 20 rdl. Præsten havde foreslået, at der blev kvindestole på den ene side af den lukkede stol og mandsstole på den anden og i midten den lukkede stol, så generalen kunne bruge den, om han engang måtte komme tilbage til sognet. Dette vidne kan bekræfte, at de foromtalte snævre stole har været benyttet af højfrugtsommelige kvinder, og at det ikke blot er birkeskriveren, men alle Nyborgs beboere, der mangler sæder. - Nu foreslog Johan Soltau for at forebygge store disputter og den påanke som kunne komme, hvis nogen skal afstå deres stader til birkeskriveren, og for at fremme kærligheden, at birkeskriveren og hans hustru, så længe de var i Starup sogn, måtte benytte halvdelen af sæderne i den lukkede stol, som tilhørte præstegården, uden at det dog må være til præjudice af præstegårdens rettighed. Birkeskriveren erklærede, at heller ikke han ønskede andet end at leve i kærlighed og enighed med hr. Soltau, hans sjælesørger og gode ven. Han ville være tilfreds, hvadenten han kunne få plads for sig og familie i den lukkede stol sammen med præstens, eller han kunne som en rettighed få anvist en plads i kirken, hvor han kunne opbygge sin egen stol.

Vejstrid løst                         Efterlysning
 
18/1. 1735: Anders Pedersen af Starup ctr. Mads Christensen og hustru Maren Christensdatter ibidem. - Disse gør afbigt over for Mads Christensen og hustru Karen Olufsdatter. I samme forlig indgår en aftale om, hvorledes det skal være med udkørslen fra Mads Christensens gård. Han skal ikke køre ud gennem Anders Pedersens gård, men der oprettes et mellemgærde mellem deres gårde, så enhver kan beholde deres kreaturer i deres egen gård. I mellemgærdet er der en brønd, som de begge er lige lodtagne i. Anders Pedersen beholder den skorsten, som de begge er lodtagne i, samt det fag hus, hvor skorstenen står, uden betaling til Mads Christensen, undtagen for en vindueskarm med vinduer.

Januar 1737: Christen Pedersen af Starup fremlyste en hoppe 3. gang.
___________________________________________________

April 1743: Jens Jensen af Nyborg i Starup sogn anmeldte ildsvåde. (Brakker)
___________________________________________________

4/2 1738. Selvejerne Niels Sørensen Kyed og Mads Christensen af Starup ctr. Jens Iversen ibidem for skovhugst. Jens Iversen har indrømmet at have hugget en riseg, men hævdet at have fået tilladelse af selvejeren Anders Pedersen. Idag bliver der indgået forlig. Jens Iversen betaler sagsomkostningerne.
___________________________________________________

   
   
Sag om omdømme

17. maj 1746: Landsoldaten Christopher Caspersen får tingsvidne vedr. sin kone Sidsel Jørgensdatter. Peder Jensen af Fredsted fortæller, at Sidsel Jørgensdatter for ca. 7 år siden kom til hans hus og der fødte et barn. Hun bekendte, at hun nok var gift, men at hendes mand ikke var barnets fader, det var derimod Hans Teglbrænder fra Herritskær(?), og derfor blev barnet døbt som uægte i Starup kirke. Karen Oles af Fredsted havde ført barnet til kirke, og hun kunne bekræfte Peder Jensens forklaring. Christopher Caspersen og hustru avlede i deres ægteskab to børn; hun forlod ham i Skærup for ca. 7 år siden, da hun blev besvangret af teglbrænderen, som hun forsvandt med. Christopher Caspersen får skudsmål for skikkeligt levned.

_______________________________________

Brand

12. september 1747: Christen Sørensen af Nygård i Starup sogn anmelder ildsvåde. Huset beskrives; alt var ganske godt indrettet, bygget ikke som en bondegård men som en præstegård. Løjtnant Pagerel logerede med sin familie der. Hans kone havde gjort barsel samme morgen, og en time senere døde barnet. Løjtnantens familie mistede også deres effekter. Så snart de havde fået den svage moder ud og ville være gået ind efter det døde barn, faldt taget ned, og barnet brændte til aske. - Almissebrev

Mere brand i Nyborg (Brakker) 17. september 1747:Søren Pedersen, Joen Nielsen og Gjermand Jørgensen af Nyborg i Starup sogn anmeldte ildsvåde. Almissebrev

Der er stjålet træ i præsteskoven: Sognepræsten Jens Blicher i Starup ctr. Iver Andersen af Starup for ulovlig skovhugst. 21/7 1750

Sag om tyveri, løst i mindelighed

14/3 1747: Christen Andersen af Starup ctr. Jens Nielsen og hustru Mette Baches ibidem. - Fredag den 25/11 har sognefoged Holger Jacobsen af Starup efter regimentskriverens ordre og på begæring af Mette Baches med to mænd visiteret i hyrden Christen Andersens hus efter noget lærred, som Mette Baches sagde var blevet stjålet fra hende. Hyrdens kone sagde, at hun ikke troede, hun havde noget, som andre ville kende sig ved. Dernæst fandt de 2 blårgarns lagener og 2 skjorter og 2 nederdele, alt nyt og syet. Mette Baches vedkendte sig det, men hyrdekonen sagde, hun havde købt det på markedet i Kolding. Hun beklagede sig også over, at der to gange før var blevet ledt efter det samme hos hende, "det var værd at tage en spand vand og slå på eder!". De havde gjort det efter regimentskriverens ordre, forsvarede en af de tilstedeværende sig; men hyrdekonen mente, at sådan en seddel kunne de selv skrive. Hun forklarede, at Ude Pedersen havde haft lærredet med hjem på sin vogn; men det rettede hun siden til, at hun selv havde båret det hjem. Under mundklammeriet kom hendes mand hjem, drivende med fårene. Hun løb ud til ham. "Nu står det vel til, de kommer og berøver vores hus og tager vores lærred, som vi har købt i Kolding marked". Om han ikke kendte den, som hun købte lærredet af? Hyrden bandede og svarede nej. Han var ikke ved, da hun købte lærredet; de skiltes ad på torvet og mødtes først igen hos rådmand Juhls, da de ville hjem. Så havde sognefogeden taget lærredet i forvaring. - Idag bliver der indgået forlig mellem parterne. Hyrdekonen Mette Kirstine Christensdatter er nu blevet enke. Lærredet udleveres til Mette Bache. Hyrdekonen har ikke kunnet tilstedebringe den, hun har købt det af, og kan altså ikke bevise købet, idet hun har købt det på et offentligt marked og ikke har lagt mærke til, hvem hun købte det af, hvorfor hun taber sine købepenge efter loven. Hun har aftalt at betale Mette Baches sagsomkostninger. Nu har de ikke noget at sige hinanden på, og det giver de hinanden hånd på.

_____________________________________________________

4/2 1738. Selvejerne Niels Sørensen Kyed og Mads Christensen af Starup ctr. Jens Iversen ibidem for skovhugst. Jens Iversen har indrømmet at have hugget en riseg, men hævdet at have fået tilladelse af selvejeren Anders Pedersen. Idag bliver der indgået forlig. Jens Iversen betaler sagsomkostningerne.

 

Tyveri

14/3 1752. Sentence i sagen ctr. Hans Orlef fra Ågård, som er arresteret på Koldinghus formedelst noget tøj (=redskaber m.m.), som fra Søren Kyed i Viuf skal være stjålet. - Efter tyveriet hos Søren Kyed har der været ransagning hos Hans Orlef, som nok ville vedgå at have varerne, men ikke at have stjålet dem. Han havde også tilbudt penge for varerne; ville ikke sige, hvor de var, blot at de stod et sted for brændevin. En død gæsling var blevet fundet i stuen. Resten fandt man hos husmanden Frederik Hansen i Starup: en lyngle (med Søren Kyeds navn på), en håndøkse og et savblad. Husmanden havde lånt Hans Orlef 14 sk. derfor. En istykkerklippet messingkedel som blev fundet under ransagningen, viste sig ikke at være stjålet. Den havde han fået af en anden mand for at støbe den om til lysestager, hvilket blev bevist af forsvareren. Denne forsøgte også at bevise, at Hans Orlef var blevet slået under ransagningen og truet til at tilstå. Men retten fandt det ikke bevist. Hans Orlev er tidligere blevet dømt til skubkærre i Fredericia, fordi han lå inde med falske penge; men han blev benådet. Han kendes skyldig i tyveriet af de stjålne varer og skal derfor miste sin hud i arresten. Til Søren Kyed skal han betale i igæld 1 rdl. 2 mk. 4 sk. (det stjålnes værdi) og til kronen det dobbelte i tvigæld. Dertil arrestens og processens omkostninger, foruden at han skal miste sin hovedlod til kongen. I mangel af betaling skal han sendes til Viborg manufaktur- og tugthus og blive der, til han har aftjent gælden plus udgifterne til forsendelsen til Viborg. Han skal nyde 4 sk. om dagen i underhold. - Hans Orlev appellerede dommen. (9/5)

Igen brand i Nyborg

25. februar 1755: Hans Jørgensen af Nyborg Brakker i Øster Starup sogn anmelder ildsvåde. Almissebrev

Ulvegalgen

11. marts 1755: Clemend Jensen i Starup fremviste ulv, som han havde skudt ved sin gård.

Dom for forbudt håndværk på landet

13/5 1760. Dom afsagt således: Christen Bertelsen af Starup har understået sig i at gøre snedkerarbejde og derved gjort indpas i Kolding snedkerlaugs næring. Hvis han vil ernære sig som snedker, bør han flytte ind til en købstad og søge ind i lauget, holde laugsartiklerne og de kgl. reskripter. Han skal betale i mulkt til lauget 4 rdl. samt denne sags omkostninger.

_________________________________________________________

Løsagtihed straffes

27/7 1755. Sentence i sagen, som regimentskriveren som befalet aktor har ført for Claus Hansen Rytter og hustru Cathrine Lauridsdatter af Hjarup ctr. den på Koldinghus arrestede løse og ledige kvinde Else Cathrine Joensdatter fra Limskov i Nørup sogn formedelst hendes besvigelige omgang og påfund. - Hun var kommet til Hjarup under foregivende af at søge arbejde, lejede sig så ind hos Claus Hansen og hustru. Disse lod sig besnakke af hende, så hustruen med sin mands vidende lånte hende en del af sine gangklæder. Hun foregav, at hun skulle hen til en slægtning i Starup, så der kunne gå bud til Limskov. Claus Hansen skulle ledsage hende til Starup, og hun skulle følge med tilbage. De lå to nætter hos Mads Christensen i Starup, men Claus Hansen blev opmærksom på, at hun skaffede penge til opholdet ved at pantsætte noget af hans kones tøj. Da han gik med hende fra Starup igen, lod han hende derfor arrestere. Man konstaterer, at Claus Hansen og kvinden må have haft nogen fortrolighed med hinanden, siden han ikke har modsagt hende, når hun udgav sig for at være hans kone, og de også lå sammen i Starup. Hans tilbagekomst skete også efter, at hans kone havde sendt bud efter ham ved to mænd. - Kvinden har gjort noget lignende over for hyrden og hans kone i Jordrup for 6 år siden. Da blev hun også arresteret, men løsladt igen på hendes løfte om forbedring. Ifølge attest fra præsten i Nørup er hun døbt 1724. Præsten Knud Storm i Egtved attesterer, at hun er konfirmeret i Ødsted kirke 1741. Hun har for 6 år siden begået løsagtighed og levet syndigt og holdt sig fra Herrens bord, ikke bodfærdigt indfundet sig til åbenbart skriftemål. Hendes barn er i Limskov, mens hun har flakket om fra sted til sted. - Hun skal forsendes til Viborg tugthus til hendes forbedring der at arbejde i 3 år samt aftjene omkostningerne til arrest, proces og forsendelsen til Viborg. Til dagligt underhold skal hun have 4 sk. danske.


Smugleri af stude

Jonas Wissing på vegne af tolder Andreas Rachlau (Rachlow) ctr. Poul Buck i Nagbøl og søn Laurids Poulsen Buck samt Hans Jensen i Skanderup og sign. Christian Claudie, forpagter på Østerbygård angående med en til amtmanden angiven toldsvig med studes udpraktikering fra Nordjylland over toldskellet. - Der afhøres første tægtedag 16 vidner. Ingen har noget belastende at sige. Christen Kyed af Højen Stubberup nægter, at de indstævnede sidste forår købte en halv snes stude af ham. Han har heller ikke set stude blive drevet forbi Højen Stubberup, som efter anklagerens mening skulle være købt i Hvejsel præstegård. Vidner fra Hjelmdrup har ikke lagt videre mærke til stude, som er drevet forbi deres by. - Skovrider Johan Henrik Langberg af Jordrup har ikke set ca. 40 stude blive drevet igennem eller uden om Jordrup. Om de 19 stude, som af tolder Rachlow og rettens middel blev anholdt hos Hans Jensen af Skanderup, ved han ikke, om de er "fordreven" (smuglet forbi toldstedet), hvor de er købt, eller hvor de kom fra. Han ved heller ikke, om Christian Claudie sidste forår købte i Starup af Niels Kyed 50 stude, som skal være praktikeret forbi toldstedet. - Skovfoged Adolf Walter af Hundsholt: Så sidste forr en flok stude ligge uden for Hundsholtgård. Studene drev sydvest derfra ad Egholt skov til. De var kommet nordfra. - Siden afhøres flere vidner. Et af vidnerne er Jens Nyemand i Starup. Han er krøbling, går med 2 krykker og et træben, kan ikke gå til Kolding og heller ikke tåle at køre hertil. Der udmeldes to mænd til at afhøre ham. På sidste tægtedag afhjemler de deres forretning; men indholdet er ikke gengivet i protokollen

Igen - igen brand i Nyborg

Hans Jørgensen af Nyborg Brakker i Starup sogn anmelder ildsvåde den 16/2 1755 om aftenen: Salshuset på 12 fag, velbygget, med det meste af hans bohave. - Vidner bekræfter. Salshuset blev for 6 år siden opbygget af nyt. Ved Guds nåde og tilkommende folks hjælp blev kreaturerne og udhusene redet. Hans Jørgensen er med hustru og 2 børn gerådet i armod etc. Gården er af htk. 3-0-0-0 efter reduktionen. - Tingsvidne på sædvanlige betingelser.
__________________________________

Sag om manglende hoveri

16/9 166. Dom: Præsten Jens Højer i Starup ctr. husmændene Peder Iversen, Hans Iversen, Jens Sørensen, Mads Christensen, Jacob Michelsen og Michel Bertelsen i Vester Nebel formedelst de og deres hustruer har nægtet at gøre ham deres høstdag efter lovens 2-12-5. De skal herefter efterleve lovens bestemmelse samt erstatte sagsøgeren den ved deres uvillighed forårsagede skade.

Sag om hest: 11/5 1762. Dom i den sag, som hr. Blicher i Gauerslund har ført ctr. Jørgen Jensen Nyemand i Starup, fordi denne havde lovet ham at levere en hest til Hans Majestæts tjeneste. I et revers har han bekræftet at have modtaget penge til betaling af en hest og dermed overtaget ansvaret for leverancen. På en ordre fra amtmanden om at møde i Kolding med henblik på forlig har han anført, at han har givet mere for hesten, end hr. Blicher har betalt ham, og at hesten er blevet syg. Men det har han ikke bevist. Han bør betale hr. Blicher 75 rdl.

Sag om hest: 15/5 1764. Dom: Jens Pedersen af Fredsted ctr. Niels Kyed i Starup for gæld på 10 rdl. Niels Kyed har købt en hoppe af Jens Pedersen for 62 rdl., hvoraf han har betalt de 52 rdl. Niels Kyed ville bevise, at hoppen havde lyde, da han købte den, men det har han ikke gjort. Han skal betale de 10 rdl. samt sagsomkostninger plus 1 rdl. til justitskassen.

Mord

1770 ”Dommen over Jørgen Mankesen: Jørgen Mankesen og Hans Olesen, begge husmænd i Starup, var mandag den 10/9 kommet i trætte med hinanden, fordi den første som markmand havde ansat den sidste for videpenge højere, end denne fandt for billigt. I sergentens forstue overfaldt Hans Olesen Jørgen Mankesen med nogle øredask. Denne klagede til sognefoged Peder Bull, der straks med tiltagne mænd skred til udpantning hos Hans Olesen. Den næste dag skød Jørgen Mankesen Hans Olesen, mens denne gik i en lille toft tæt ved Jørgen Mankesens hus for at drive nogle heste ud. Han er kommet med forskellige udflugter: at han ikke vidste, at bøssen var ladt, at han skød efter en skade i det pilekrat, der var mellem ham og Hans Olesen, og at han ikke havde haft til hensigt at dræbe ham, men kun skade ham; men han har også selv bekendt, at han har gået med et forbitret sind mod Hans Olesen. - Han skal efter lovens 6-6-1 miste sit liv, have sin hovedlod forbrudt. Han skal henrettes med en økse, og hans hoved og hånd sættes på en stage, og hans legeme skal af natmanden nedgraves på retterstedet. - Tingmændene var meddomsmænd.”